Arkiv | december, 2012

Godt nytår til jer alle…

31 dec

Degen i går blev brugt på sortering og rengøring. Fik også handlet og vasket tøj.

Om aftenen blev der heldigvis tid til at afprøve de Strawberry Mojitos vi skal have i dag.

Ikke fordi jeg ikke kender opskriften, men bare lige for at være sikker 😉

mojito2

Reklamer

Hey, jeg er her endnu..

27 dec

Faldt lige i konfektbøtten.

Der er sket mange ting her i december. Er for eksempel blevet moster til den smukkeste lille pige med masser af mørkt hår.

Har også holdt fødselsdag, julebagedage og julefrokost. Set julekalender og spist ALT for meget julesnolder – ligesom jeg plejer 🙂

Så fra i dag og indtil nytårsaften står den på frugt, grønt og masser af vand – bare lige for at kickstarte kroppen så nytårskjolen passer!

Nå, men i dag skal jeg på arbejde imens resten af banden bliver hjemme. Skal også lige have byttet noget af det MAC makeup jeg fik – forkerte farver, men det gør ikke noget – så kan jeg jo selv taget ind og finde de rigtige efter arbejde.

Håber I allesammen har haft en skøn jul.

Alternativ juledekoration…

8 dec

Kom til at købe en grankrans i Netto den anden dag, uden at vide hvad jeg ville bruge den til.

I går aftes fandt jeg ud af det, og resultatet kommer her. Synes selv den er blevet ret fin, så den kommer på bordet i aften hvor min nyslåede teenager og jeg holder 45 års fødselsdag sammen for familien.

Jeg har godt nok først fødselsdag den 20. december, ligesom Ditte, min yndlings gevirdesigner http://www.geviroghorn.dk/ men mon ikke der bliver plads til en lille fejring den dag også 🙂

Åh, god mad og gaver – det kan da kun blive en god lørdag.

dekoration

Kandiserede æbler..

3 dec

Fik et kandiseret æble til julemarkedet i weekenden. Har tænkt på det lige siden, så her til aften var det tid til at få lavet dem selv.

Resultatet blev ret så lækkert.

kandiserede æbler

Udover at være lækre, er de meget  nemme at lave.

250 gram sukker koges med 1 dl vand, til en sirup i 4-5 min.

Ingrid Marie æbler – eller andre røde æbler, jeg kan bare godt lide Ingrid Marie vasket, tørres og stænglen vrides af.

Æblerne sættes på spyd, ned og vende i den lune sirup og så rulles i kokosmel.

God fornøjelse 🙂

Så blev det endelig december…

2 dec

Har bagt, hørt julemusik og været til julemarked.

På julemarkedet var der masser af julepynt, juletræer, dejlig varm gløøg, kandiserede æbler, saltmandler og ølpølser.

Begrænsning er vidst ikke min stærke side 🙂

Men lige nu sidder jeg og venter på at der kommer julekalender -Drikker the, nyder roen, de tændte lys og pynten.

December er en magisk måned.

 

Jul

the